Universal Mobile Telecommunications Service (UMTS) – også kendt som 3G-standarden – blev først introduceret i 1999, og operatører begyndte at implementere 3G-tjenester et par år senere. På det tidspunkt var det eksisterende 2G-protokol tilstrækkelig til at håndtere grundlæggende funktioner (f.eks. opkald, SMS og browsing). Dog begyndte både erhvervsbrugere og almindelige forbrugere at forvente meget mere af mobilnetværk.

3G åbnede døren for opgaver med højere kapacitet: videokald var et fremtrædende eksempel. Det skabte også nye muligheder for virksomheder, der for første gang udforskede forbundne teknologier, som f.eks. at forbinde og spore flådekøretøjer undervejs.

HSDPA var en af flere initiativer, der blev designet til at forbedre 3G-systemet, så det kunne følge med udviklingen inden for mobil- og IoT-teknologi.

Egnethed

Højtydende mobilnetværk som 3.5G (samt 4G og 5G) er ofte et godt valg til komplekse, tidskritiske og dataintensive applikationer, især hvor brugere og enheder er i bevægelse. Dog kan alternative trådløse teknologier som LTE-M eller NB-IoT være bedre egnet til andre formål (f.eks. asset tracking, facilitetsstyring og grundlæggende ydelsesovervågning).

For ethvert projekt er det vigtigt at overveje dine muligheder for at matche dine specifikke brugsscenarier med de mest passende og omkostningseffektive teknologier.

Afvikling

Der er kun begrænset plads på radiofrekvens (RF)-spektret. For at give plads til 5G begynder netværksoperatører at udfase deres 2G- og 3G-netværk. Faktisk er 3G-netværk i nogle områder i større risiko for at blive lukket ned tidligere end 2G-netværk. Dette skyldes, at 2G er så udbredt i M2M- og IoT-enheder, og der er behov for mere tid til overgang. I sådanne tilfælde vil 2G blive opretholdt som en grundlæggende fallback-løsning for mere avancerede netværk.