Universal Mobile Telecommunications Service (UMTS) – også kendt som 3G-standarden – blev først introduceret i 1999, og operatører begyndte at implementere 3G-tjenester et par år senere. På det tidspunkt var det eksisterende 2G-protokol tilstrækkelig til at håndtere grundlæggende funktioner (f.eks. opkald, SMS og browsing). Dog begyndte både erhvervsbrugere og almindelige forbrugere at forvente meget mere af mobilnetværk.
3G åbnede døren for opgaver med højere kapacitet: videokald var et fremtrædende eksempel. Det skabte også nye muligheder for virksomheder, der for første gang udforskede forbundne teknologier, som f.eks. at forbinde og spore flådekøretøjer undervejs.
HSDPA var en af flere initiativer, der blev designet til at forbedre 3G-systemet, så det kunne følge med udviklingen inden for mobil- og IoT-teknologi.
Introduceret med Release 5 af 3G i 2002 var HSDPA en forbedret version af den eksisterende 3G-protokol, med fokus på hurtigere forbindelser og højere datatransferhastigheder.
HSDPA-protokollen er i sig selv kun en downlink-kanal: dvs. den muliggør transmission fra en kilde til en tilsluttet enhed. Den blev dog senere kombineret med en tilsvarende protokol, High Speed Uplink Packet Access (HSUPA). Sammen er disse to teknologier kendt som HSPA (High Speed Packet Access). Dette repræsenterede en vigtig udvikling i 3G’s kapaciteter og muliggjorde meget mere krævende mobile og IoT-applikationer, som streaming og tovejs-transmission af video i høj kvalitet.